Weekend-hjælper til salgsafdelingen.
Drømmer du om at komme til at leve af at sælge og har du en ægte interesse i kunder og
biler, så har du muligheden for at komme tættere på begge dele.
Som weekend-hjælper for vore sælgere vil du komme i kontakt med vore kunder,
hjælpe dem ved prøvekørsler og sørge for, at de befinder sig godt indtil sælgeren bliver ledig.
Du skal hjælpe med at køre biler på plads, sørge for der er brochurer på hylden, køre
en bil i vaskehal eller tanke den hvis det er nødvendigt.
Altså alt forefaldende arbejde, men du skal primært være her for kundernes skyld, og
du vil få en stor indsigt i deres krav og forventninger.
Alt sammen noget du kan bruge fremadrettet i din karriere.
Har du lyst til at gå til hånde i vores salgsafdeling, så kig ind til vores salgschef Finn Kronborg Madsen eller
send en mail på job@bbvejle.dk
Bøje & Brøchner a/s har været autoriseret forhandler af Ford i Vejle siden 1926.
Ud over at være Danmarks største Transit Center er vi et af landets største Ford bilhuse
med autoriseret salg, service og skadesværksteder.
Vi beskæftiger i dag 46 engagerede medarbejdere.