Salg og leasing af el-varebiler
Find den rigtige el-varebil til din virksomhed. Ford, KIA, VW, Renault, Toyota og Nissan. Rådgivning, leasing, værksted og specialindretning hos din professionelle erhvervspartner
Skift virksomhedens biler ud med el-varebiler
Hos Bøje & Brøchner får jeres virksomhed én leverandør til hele forløbet. Valg af el-varebil, finansiering, indretning, levering og værksted. Vi er autoriseret Kia-forhandler og skaffer derudover el-varebiler fra Ford, Renault, Toyota, Volkswagen og Nissan. Uanset om I skal have én bil eller en hel flåde.
Kontakt Bøje & Brøchner
Lad os tage en snak om jeres virksomheds kørselsbehov. Vi rådgiver om valg af den rigtige vare- eller firmabil uanset mærke og ønske til finansiering.
Bøje & Brøchner, Boulevarden 58, 7100 Vejle
Kontakt Bøje & Brøchner
Lad os tage en snak om jeres virksomheds kørselsbehov. Vi rådgiver om valg af den rigtige vare- eller firmabil uanset mærke og ønske til finansiering.
Bøje & Brøchner, Boulevarden 58, 7100 Vejle
Vi hjælper jer videre uanset preferencer
Vi er autoriseret KIA forhandler og har adgang til deres helt nye PBV-program og derudover skaffer vi vare- og og firmabiler fra Ford, Volkswagen, Renault, Toyota og Nissan. Læs mere om de enkelte bilmærker herunder.
PV5 Cargo – kåret til bedste varebil 2026
Kia PV5 Cargo blev i november 2025 kåret til International Van of the Year 2026 af 26 varebilsjournalister. Det er en kassevogn i L2H1 med 4.420 liter lastrum og plads til 2 europaller. Indstigningshøjden er 419 mm.
Den fås med to batteristørrelser: 297 km eller 416 km rækkevidde (WLTP). Lynopladning fra 10 til 80 % tager ca. 30 minutter, og på en 11 kW-lader er den fuldt opladet i løbet af natten. Garantien er 7 år / 150.000 km på bilen og 8 år / 160.000 km på batteriet.
Priser fra 230.000 kr. ekskl. moms i udstyrsvarianterne Work og Work Pro. Vi har PV5 Cargo på lager i Vejle til omgående levering, og den kan indrettes på vores værksted inden levering.
Det skal du vide om el-varebiler
Rækkevidde. De fleste nye el-varebiler har 250 til 420 km rækkevidde efter WLTP-normen. Kulde, høj fart og tung last trækker tallet ned, så regn med mindre om vinteren. Det afgørende er jeres faktiske daglige kørsel: kører bilen under 200 km om dagen og holder stille om natten, rækker de fleste modeller uden problemer.
Opladning. En 11 kW-lader på virksomheden eller hos medarbejderen lader bilen fuldt op i løbet af natten. Lynladere på 100 til 150 kW tager typisk 30 til 45 minutter fra 10 til 80 %. Egen lader er den billigste og mest pålidelige løsning; offentlige ladere bør være backup, ikke hverdag.
Lastevne og træk. Batteriet vejer, og totalvægten er stadig 3.500 kg, så nyttelasten er ofte lavere end på en tilsvarende diesel. Tjek nyttelast og trækvægt på den konkrete model, hvis I kører med tunge materialer eller trailer.
Drift og service. El-varebilen har færre bevægelige dele og skal ikke have olieskift. Udgifterne til energi og service er typisk lavere end på diesel, men det afhænger af jeres km-tal og elpris. Vi regner det igennem på jeres egne tal, før I vælger.
Miljøzoner. Miljøzonekravene i København, Frederiksberg, Aarhus, Odense og Aalborg gælder dieseldrevne varebiler. En el-varebil er ikke omfattet.
Nummerplader. El-varebiler kan indregistreres på gule plader til erhverv eller papegøjeplader, hvis bilen også bruges privat. Vi rådgiver om, hvad der passer til jeres brug.
Fra rådgivning til efterservice
Hos Bøje & Brøchner er vi specialister i erhverv og kan levere en totalløsning til jeres virksomhed og ansatte. Før, under og efter anskaffelse af jeres vognpark står vi klar til at yde en professionel og personlig rådgivning med jer i fokus.
Vi er især stærke når I har behov for specialtilpasninger og indretning af lad- og varebiler, og der findes snart ikke det erhverv vi ikke har lavet tilpasninger til gennem vores 100 årige historie som bilforhandler.
Erhvervskunder i hele Danmark.
Vi hjælper virksomheder i hele Danmark med at finde de rette biler til deres erhvervskørsel. Her er et lille udsnit af nogle af vores eksisterende og tidligere erhvervskunder.
El varebiler på lager til omgående levering
Herunder finder du vores aktuelle elektriske lagerbiler.




